Særudstillinger

Stemmer fra Amar'

Der sker så meget på Amager. Det gjorde der også før i tiden. I dag er det områdefornyelse, Ny Amagerbrogade, nybyggerier, tilflyttere med ressourcer og en langsom indtagelse af øens gamle industriområder til boliger og kultur. Lufthavnen har vokseværk og Dragør indtages af velhavende liebhavere. 

Udstillingen 'Stemmer fra Amar' er en fotoudstilling, der rummer de billeder, Rikke Colburn tog til podcast serien af samme navn. 

'Stemmer fra Amar' kan opleves på Amagermuseet fra d. 7. juli t.o.m efterårsferien. 

Læs mere her: Stemmer fra Amar'


Arrangementer

Temauge: Metaldetektor på Amagermuseet

Tirsdag til fredag i uge 31 er der temauge på Amagermuseet. Kom med når arkæologen Rikke Søgaard demonstrerer arbejdet med metaldetektor og instruerer publikum i at bruge detektoren. Gæster kan selv låne en detektor af museet og prøve at finde ting ude på museets mark.

Se aktivitetskalenderen her: Læs mere 


Amagerbonde for en dag

Gårdene emmer af travlhed i juli, for der er mange gøremål på landet i år 1900.

I sommerkøkkenet bager madmor pandekager, men mon ikke madmor har nogle opgaver, der skal ordnes inden pandekagerne spises?

Vasketøjskurven er fyldt til randen af masser af snavset vasketøj, der trænger til en tur på vaskebrættet eller i vaskevuggen.

Det er også vigtigt at lære husflid, hvis karl eller pige taber en knap, skal den syes i igen, her bliver intet smidt ud, og alt skal repareres.

I haven skal grøntsagerne graves op, vaskes og ”køres til torvs”, som man sagde i gamle dage, når hestevognen blev fyldt med de gode grøntsager fra Amager og kørt ind til torvet i København for at blive solgt.

Og hvordan er det lige med de gode manerer? Husker man at neje og hilse høfligt på fruen eller herren på gården?

På museumsgårdene er der udstillinger om Amagers kultur. Tal med vores museumsværter og få sjove opgaver, I kan løse. Du kan også møde gårdens geder og kælegrise.

Museumscaféen og butikken har åbent.

Fra den 12. - 31. juli,  tirsdag-søndag, kl. 12-16. Lukket mandag